"Vi går efter at vinde - alt andet ville da være dumt!"

"Vi går efter at vinde - alt andet ville da være dumt!"

- Vi går efter at vinde - alt andet ville da være dumt, udbryder anlægsgartnerlærling Stine Møller Næsby (i lære hos Thorhauge Anlægsgartneri), der sammen med sin makker, Karen Hjortbak (i lære hos Buus Anlægsgartner), stiller op som det første, rene kvindehold nogensinde for anlægsgartnerfaget til DM i Skills i Roskilde i april. Begge går på AMU Nordjylland.

Se interviewet med dem her fra anlægsgartnernes DM-camp i februar, hvor de fortæller om deres forventninger til DM i Skills, kærlighed til anlægsgartnerfaget, gode samarbejde og om, hvad en anlægsgartners arbejde betyder:

- Det, at vi går fra nul til, at der lige pludselig er noget. Vi skaber et produkt, hvor man virkelig kan se en forandring. Vi er de sidste, der kommer for at afslutte. Haven gør jo bare en hel masse for huset og for alt. Det er det første, man ser. Det tager det fra byggeplads til et hjem.